Turen går til Indien

I 2012 rejste jeg med min lillebror, bonusfar og mor til Indien på en form for rundtur. Vi startede i det nordlige Indien med at besøge hovedstaden, New Dehli. Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig en by så voldsom og uegnet for børn. Det skal lige siges, at få dage inden vi landede i byen, havde der været en ung pige og hendes kæreste, hvor pigen var voldtaget og efterfølgende død af kvæstelserne, så en stor del af byen var spærret af, da man lavede demonstrationer.

I New Dehli husker jeg særligt, at vi besøgte det sted, hvor Gandhi tilbragte sine sidste dage. De havde optegnet hans sidste gåtur hen til der, hvor han blev skudt. Det vil sige, at jeg bogstaveligt talt har gået i Gandhis fodspor.

Da vi skulle væk fra New Dehli skulle vi med nattoget (som “kun” var syv timer forsinket), og på perronen oplevede jeg det mest ubehagelige jeg til dags dato har været ude for. Det kan være svært at forstå og sætte sig ind i, men forestil dig dette: Du er for det første über træt af jetlag og ikke mindst mangel på søvn, du er ret utilpas over at have hørt det med at den unge pige er død og du er satans træt af at det latterlige tog ikke bare kan komme. Efterhånden som tiden går, kommer der flere og flere passagerer, som venter på toget. Pludselig begynder de at få øje på dig – en lyshåret pige med blå øjne. I står som sild i en tønde og de begynder nærmest helt sultent og uforstående at se på dig, som bliver mere og mere ked af det (husk at du er 12 år).

Jeg har til gengæld aldrig sovet så godt, som jeg gjorde i det nattog. Jeg snuppede lige 16 timers uforstyrret søvn. SKØNT. Den næste by vi havnede i, var Varanasi. Denne by er kendt som krøblingebyen (hvilket vi ikke lige vidste). Den hellige flod, Ganges, flyder lige igennem byen, så alle fattige, krøblinge og syge bruger alle deres penge på at komme til Varanasi for at bade i Ganges i drømmen om at blive helbredt og rig. Desværre får de det ikke bedre, og får heller ikke flere penge, så de er strandet i byen. I denne by fejrede vi nytår og sejlede på Ganges.

Efter Varanasi besøgte vi Agra for at se Taj Mahal. Jeg anede ikke, at det faktisk er en gravplads, som blev bygget til en dronning af hendes mand. Dronningen døde mens hun var ved at føde endnu et af deres mange mange børn, og kongen blev intet mindre end ulykkelig da han mistede sit livs kærlighed, så han brugte absurd mange penge for at lave dette gravsted til dronningen. Desværre var det langt fra alle, der var fan af, hvordan kongen brugte pengene, så kongens ældste søn lavede et kup og sendte kongen i fængsel. I fængselscellen kunne kongen hver dag se ud på Taj Mahal, og ifølge historierne sad han hver eneste dag og græd over sin mistede hustru indtil han døde.

Vi besøgte også byen Ranthambore nationalpark, hvor vi var på tigersafari. Det var utrolig spændende, og hvis man ser på billederne, vil man måske også kunne se, at vi havde utrolig meget tøj på. Grunden til dette er, at det var kulderekord mens vi var i landet. En af nætterne var det under 0 grader, så flere tusinde mennesker døde. Vi regnede ikke lige med at det var koldt i Indien, så vi havde kun pakket en langærmet trøje og et par lange bukser.

På vores tur besøgte vi også Jaipur (den lyserøde by) og Udaipur, hvor vi besøgte templer og paladser. Vores sidste destination på rundrejsen var helt syd på. Det var byen Trivandrum, og her fik vi ENDELIG noget varmt vejr. Vi var på et lækkert hotel, hvor vi badede hele tiden, og nød den dejlige solskin. En af dagene hjalp vi de lokale fiskere med at hive deres fiskenet i land. De indiske fiskere var ret ligeglade med de fisk, som ikke var spiselige, så dem kastede de desværre bare til siden oppe på stranden. Det brød jeg mig ikke om, så jeg sørgede for, at de fisk kom tilbage i havet. Jeg husker særligt at jeg hjalp sådan en fisk der puster sig op med de der pigge. Damn jeg følte mig som den næste Gandhi på det tidspunkt.

Alt i alt må jeg sige, at min tur til Indien klart er den ferie, der har givet mig flest oplevelser og erfaringer, men retrospektivt var jeg ikke gammel nok til at besøge det land, for det var virkelig heftigt. Samtidig vil jeg heller ikke have været rejsen for uden.