Turen går til Caribien

I 2011 besøgte jeg den Dominikanske Republik, som deler ø med Haiti. Vi boede på det smukkeste all inclusive hotel, med en masse forskellige pools, strandbar og vidunderlig smuk strand lige ved hotellet.
Jeg husker særligt at der var store plakater rundt om på hotellet, hvor der stod: “Living in paradise”, og det var faktisk den følelse, jeg gik rundt med.

To tosser, der har pakket hver deres bamse, er klar til afgang.

Det var selvfølgelig en lang flyvetur for to børn på hhv. 11 og 9 år, men det gik lige, for vi elsker begge to at rejse, så selvom turen derhen er lang, bliver alt godt igen, når vi endelig rammer hotellet.

Vi brugte meget tid på hotellet, da det var enormt stort og der var rig mulighed for at lave aktiviter med deres aktivitetsudvalg. Jonas og jeg fik nogle utrolig gode venner fra USA, så der fik vi øvet vores engelsk, mens mor og Thomas lå på stranden.

Den ret overskuelige vej fra vores hotel til stranden.

En af dagene tilbragte vi i en slags zoologisk have. Her var højdepunktet at svømme med delfiner, hvilket jeg aldrig har drømt om. Den dag var det meget dårligt vejr, og det var faktisk meget voldsomt, mens vi var nede og svømme med delfinerne. Jonas og jeg lagde ganske vidst ikke mærke til det, men min mor og Thomas, som stod oppe på badebroen og så på, blev bedt om at ligge sig ned og holde fast i sådan nogle pæle der holdte badebroen.

Her var vi ude og svømme med delfiner.

Uvejret gik heldigvis hurtigt over, og jeg husker kun tilbage på oplevelsen som en succes.
På den Dominikanske Republik var vi også på jeepsafari (selvfølgelig) hvor vi var rundt og se lokale, og den måde de lever på.

Her ses den åbne og store jeep.

Det er altid sjovt at køre i jeep. Specielt når jeepen er åben, for så kan man virkelig mærke vinden i håret.

Vi var på besøg hos de lokale for at se, hvordan de lever deres liv.

Vi tilbragte også en dag ude på en katamaran, hvor vi var ude og snorkle, slappe af og få en masse lækker sol.
I Caribien er havet jo så vidunderligt og lyseblåt, så man fuldkommen kan se igennem det. Præcis ligesom i film.

Man kan måske her fornemme hvor vidunderligt og klart vandet er

Skriv en kommentar