I 2012 skulle vi på sommerferie til Tyrkiet. Målet var helt simpelt at få en masse sol. Vi boede på et helt fint hotel, som man kan se på nedenstående billede.

For Jonas og mig var det vigtigste klart, at der var en pool og nogle børn på vores alder, for vi elskede at finde nye venner at lege med. Vi fandt heldigvis en masse, som godt kunne lide os. Det er ikke fordi, at Jonas og jeg ikke kunne lege sammen, det kunne vi skam sagtens, men når man skal være sammen med sin lillebror i så lang tid, vil der altså opstå gnidninger.

Vi tog som altid på jeepsafari hvor der var vandkamp med de andre jeeps. Det var klart en af de sjoveste jeepsafaris jeg har været på!

Vi var også ude og sejle. Jeg kan dog ikke huske så meget andet end, at Jonas og jeg blev søsyge…

Alt i alt var det en sjov og spændende ferie… det var faktisk der, jeg fik mit første kys….
