I 2015 skulle vi til Sydafrika. Det var en utrolig lang tur, men jeg fik virkelig også en på opleveren, skal jeg lige hilse og sige.
Vi startede i Cape Town hvor vi fik set taffelbjerget og så meget af byen vi kunne nå på de få dage vi skulle være der.
Den første dag vi var i byen, fik vi stjålet af af vores dankort (min bonusfars) af nogle tricktyve. Oplevelsen var ret skræmmende på trods af, at den gik så hurtigt. Det pudsige var, at vi netop havde gået og snakket om, hvor utrolig flinke alle menneskerne var i mod os.
Dagen efter tog vi til nabobyen, Simon’s town, da vi havde hørt, at man her kunne se pingviner. Jeg ved godt, hvad du tænker: “pingviner i Afrika?” og ja den er god nok. De var bare SÅ nuttede. Faktisk har det altid været på min bucketlist af se vilde pingviner, men jeg troede bare at jeg skulle til et meget koldere sted for at opleve dem.
I Cape Town holdte vi også nytår. De gange vi har holdt nytår i udlandet, har det altid været med en mærkelig følelse i maven. Jeg savner altid min far nytårsaften, og når man er på den anden side af jorden samtidig med, at man savner ham, så bliver det hele bare forstærket, og man føler sig længere væk fra alt. Vi fik dog en hyggelig aften ud af det alligevel, og det var en herligt koncept vi var til på vores hotel. De havde lavet en flot fest med temaet black&white. Generelt var det et flot hotel, så man måtte godt gøre lidt ud af sig selv.
Da vi skulle videre fra Cape Town lavede vi stop undervejs for at se udkigssteder, havnefronte og så meget andet som kan ses neden for.
På et tidspunkt kom vi til en logde, hvor vi skulle være i et par dage. Her kan jeg huske at vi fik en fornem femrettersmiddag, og at en tjener efter middagen spurgte, om vi ville med ud og se på stjernerne ude på marken. Da vi kom derud, slukkede vi al lyset, og opdagede at himlen strålede, som jeg aldrig i mit liv har set før. Vores tjener forklarede, at i Sydafrika så man mælkevejen meget mere tydeligt end mange andre steder i verden, og at det var så let at se alle de mange stjerner fordi, vi var midt ude i ingenting. Han fortalte os hvad stjernerne hed og om de var en del af en figur osv. Det er en aften jeg aldrig vil glemme.
Vores sidste stop på Sydafrikaturen var på en anden lodge, hvor vi skulle på safari. Her sad vi i jeeps og tog på en morgentur og en aftentur. Jeg husker særligt en aften, hvor der kom et voldsomt uvejr mens vi var ude og køre. Chaufføren bad os om at tage vores regnponchoer på og holde godt fast i vognen. Vi kørte mellem to bjerge, og der kom åbenbart et uvejr fra begge bjerge ned mod os. Det var utrolig ubehageligt, for det lynede over det hele på himlen og larmede som bare pokker. Jeg er den dag i dag stadig MEGET bange for torden og lyn, så jeg besluttede mig for, at kigge ud på savannen i stedet for op på himlen, men da jeg gjorde det, kom et lyn ligesom ned til jorden og op igen omkring 50-70 meter fra vores jeep, så det gjorde mig ikke mere tryg.
Da vi kom hjem var al strømmen gået på lodgen, så der var virkelig mørkt, men de ansatte havde fundet levende lys frem, og guidede os ind i et stort telt, hvor vi alle sad og delte vores tanker. Det viste sig, at personalet hjemme på lodgen havde gemt sig under bordene fordi, de havde været bange. De tror på, at når det tordner er det fordi, at guderne er vrede, så de lå under bordet og bad til dem.
Jeg må sige at jeg er evigt glad for, at oplevelsen ikke var andet end en forskrækkelse, men herre jemini det var en voldsom en af slagsen.
T på tur 