Turen går til Færøerne

I det tidlige efterår af 2021 tog far, lillebror og jeg på mandetur til Færøerne. Denne destination har længe været på min bucket list, så jeg var jeg henrykt for at få lov til at komme afsted.
Coronasituationen herskede stadig rundt omkring i verden, så det var også begrænset hvor meget jeg ønskede at komme ud til andre lande langt fra Danmark lige på det tidspunkt. Far har ofte besøgt Færøerne med arbejdet, så han havde glædet sig til at vise os øerne og agere guide. Jeg fløj fra Aalborg til lufthavnen i København, hvor de andre ventede på mig, så vi samlet fløj videre.

Der er få steder, hvor jeg slapper så godt af som oppe i luften. Specielt med en udsigt som denne.

Flyveturen tog alligevel længere end forventet (lidt over 2 timer) og så var der selvfølgelig også en god times kørsel til vores hotel i Torshavn. Vi ankom sent om aftenen, så vi kunne ikke rigtigt fornemme landskabet på det tidspunkt. Da vi ramte hotellet, havde de lavet en fejl med værelsesbookingen, så jeg blev rykket op i brudesuiten, mens far og lillebror blev på det andet værelse. De to har det med at snorke en del, så det var rart at kunne sove i fred.

Morgenen efter tog vi godt med tøj på og så var det ellers bare afsted for at komme ud og opleve landskabet og alt det klassiske på øerne. Mange har fortalt, at der er smukt på Færøerne, men alligevel blev jeg gang på gang imponeret over bjergene og klippelandskabet.

Vores mandetur skulle selvfølgelig afsluttes med at tage ind for at se landskamp (jep det var Danmark-Færøerne) og må jeg bare lige melde at det var en af de bedste aftener LÆNGE. Vi var blevet inviteret op for at spise med nogle af fars færøske kunder, som havde slagtet et får til os, så vi fik super lækker mad, gode drinks, øl, vin und so weiter. Da der var ca 20 min til kampstart, blev vi kørt ned til stadion, hvor vi var inde da der var 10 min til at kampen begyndte (ja større er stadion altså ikke). Efter kampen tog vi videre på en bar med en masse af de færøske fans og havde det knaldhamrende hyggeligt.

Nu er det jo selvfølgelig ikke for at flexe, men vi stødte jo på hele landsholdet da de var ude og gå en eftermiddagstur. Og Kasper Hjulmanden ramte vi på hotellet. Tror du ikke på mig? Shame on you

Jeg ved ikke lige hvem af os der var mest starstruck.

Jeg vil anbefale at enhver, der endnu ikke har besøgt Færøerne smider ALT hvad de har i hænderne og får booket en billet nordpå. Der er så fint og hyggeligt deroppe. Det er måske allerfedest hvis man er afsted med en, som har været der før eller sågar kender nogen på Færøerne, så man også kan få set nogle lokale steder. TAK for at have taget godt imod os, Færøerne.

One Comment Tilføj dine

  1. Lene Pia Christiansen's avatar Lene Pia Christiansen siger:

    Næste gang vil din faster rigtig gerne med 🤩🤩🤩🤩🤩🤩🤩

    Like

Skriv en kommentar